Norske Merete Hallen besøgte Tao Fong Shang i 1993-94 sammen med sin mand. De var i 20’erne og var på en længere rejse i Asien, og de havde hørt om stedet fra andre i det kristne miljø i Norge.
Hun husker Tao Fong Shan som et sted, hvor troen fik en ny æstetisk dimension for hende, og hvor troens felt og hendes gudsbillede åbnede sig og voksede.
Merete Hallen.
”Jeg husker stemningen af fred, godhed og skønhed. Bjergene, blomsterne, fuglene. Arkitekturen, som både var fascinerende og smuk. Og lyden af stemmer om morgenen, når grupper af unge var samlet i kirken for at synge Taizé-sange,” siger hun.
”Jeg husker stemningen af fred, godhed og skønhed.”
Merete Hallen
Hun er i dag regional direktør for Norsk Misjonsselskab (NMS) i Asien og udstationeret i Bangkok sammen med sin mand Knut, der også er ansat hos NMS, og hun har besøgt Tao Fong Shan flere gange siden sit første ophold for over 30 år siden. For hende står stedet som noget særligt, fordi det gav hende fornemmelse for en kristen spiritualitet, hun ikke var vant med hjemmefra.
”Jeg har altid været et meget visuelt menneske, og indimellem er det svært for mig med alle de ord, vi bruger i kirken. Det sker, at jeg lader mange af ordene i en prædiken glide igennem mig, mens jeg i stedet fordyber mig i alterbilledet. Da jeg kom her og blev mødt af så megen skønhed, var det en gave, jeg tog med herfra,” siger hun.
Missionærbarn med udlængsel
Merete Hallen er vokset op som missionærbarn i Cameroun og havde tidligt tanker om, at hun ville rejse ud som missionær. Men da hun fik en sygdom, som betyder, at hun ikke tåler malariamedicin, lagde hun drømmen til side. Hun var dog fortsat optaget af mission og deltog omkring 2001 i en konference i Norge, arrangeret af flere missionsorganisationer og kirkelige foreninger i fællesskab.
Der mødte hun en præst, som hun og hendes mand havde mødt under deres rygsækrejse i Asien. Dengang var han udstationeret i Bangkok, og mødet med ham blev et af rejsens højdepunkter. ”Han inviterede os med hjem og til gudstjeneste og viste os rundt i byen. Han gjorde indtryk på mig,” husker Merete Hallen.
“Jeg tror, at der kan ske nogle meget spændende ting på Tao Fong Shan, fordi stedet kan åbne menneskers sind og hjerte.”
Merete Hallen
Da de mødtes ved konferencen 8-9 år senere, spurgte præsten hende, om hun ikke selv skulle ud som missionær snart. Hun svarede, at det ikke var en mulighed på grund af sygdommen.
”I Bangkok behøver man ikke malariamedicin, så du skal da tage dertil,” lød præstens svar.
Og det tændte noget i Merete Hallen. Omkring et halvt år senere rejste hun og hendes mand til Bangkok for Det Norske Misjonsselskab sammen med deres børn. De blev der i seks år, og i 2022 rejste hun og hendes mand igen til Bangkok, også denne gang udsendt af NMS.
Nye vinde på bjerget
Merete Hallen er nu regional direktør med ansvar for Asien, og hun har sammen med Areopagos en ide om, at de i fremtiden skal sende udvekslingsstuderende eller praktikanter fra Skandinavien til Hong Kong og Tao Fong Shan – og omvendt.
”Jeg tror, at det vil kunne skabe nye vinde og nye møder – især hvis vi sender studerende herud, som ikke er praktiserende kristne eller aktive i kirken i forvejen. Det kan nogle nok tænke er en mærkelig form for missionsarbejde. Men ligesom Reichelt fandt nye veje i mødet med det fremmede tror jeg også, at vi skal opdage nye stier,” siger hun.
De kunstneriske og æstetiske praksisser og det særlige arkitektoniske udtryk samt naturen på Tao Fong Shan er en vigtig del af stedets dna og tiltrækningskraft, mener hun.
”Ligesom Reichelt fandt nye veje i mødet med det fremmede tror jeg også, at vi skal opdage nye stier.”
Merete Hallen
”Jeg tror, at der kan ske nogle meget spændende ting på Tao Fong Shan, fordi stedet kan åbne menneskers sind og hjerte. Det gælder ikke mindst via mødet med kristne med en helt anden baggrund – og med kunst og æstetik, for eksempel i form af kalligrafi og porcelænsmalingsiger Merete Hallen.