Til sommer vil jeg pakke picnickurven, sætte mig i bilen og suse ned mod Sørlandet. Jeg skal på pilgrimsrejse til Arendal, nærmere bestemt til Barbu og Kirkefjellet, en lille skovklædt høj, som spiller en ikke ubetydelig rolle i Areopagos’ historie.
Karl Ludvig Reichelt, primus motor for det, der fik navnet Den nordiske kristne buddhistmission, i dag Areopagos, blev født i Arendal i 1877. Byen var i sejlskibstiden en verdensvendt provinsby med pondus. Faren var sømand, og Karl Ludvig blev fra barnsben eksponeret for en verden, der var langt større end Austre Moland. I 1890’erne havde Arendal landets største handelsflåde.
Som dreng satte han jævnligt kurs mod Kirkefjellet. Derfra kunne man skue ud over havet. Dette blev et vigtigt sted for Karl Ludvig. “Deroppe på Kirkefjell i den vide udsigt med det blå, mægtige Skagerrak mod syd og øst og Sørlandets skovklædte åse mod nord og vest – deroppe oplever jeg den mest usigelige religiøse grebethed under alnaturens levende åndedrag”, skriver han.
En anderledes missionær
Efterhånden skulle den eventyrlystne sørlænding udforske nye bjergtoppe. Den vigtigste fandt han i 1929 i Hongkong. Tao Fong Shan – bjerget, hvor Kristusvinden blæser, ligger “højt og frit, bredbrystet og luftigt med et mægtigt udsyn over Kowloon-bjergene mod syd og vest og den blå fjord omgivet af bjerge og skråninger mod øst”, skriver Reichelt om bjergkammen, hvor Buddhistmissionens center kom til at ligge.
Det, som begyndte som et traditionelt missionskald – Reichelt blev sendt til Kina af Det Norske Missionsselskab i 1903 – tog flere overraskende veje. “Han drog til Østen for at omvende Østen, men vendte hjem som en omvendt mand”, skriver Notto Thelle i sin biografi. Han karakteriserer Reichelt som “en pietist af højere orden”. Læser man Reichelts egne tekster, fremstår han som en fascinerende kombination af pilgrim og grænsevandrer, religionsforsker og iværksætter, en kontekstuel teolog præget af skabelses- og inkarnationsteologi – kombineret med pietistisk bodsfromhed.
Den johannæiske melodi
Det var ikke mindst arbejdet med Johannesevangeliet, der kom til at præge Reichelt og det, som udviklede sig til en dialogisk missionsforståelse. “I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”, hedder det hos Johannes. Prologen afsluttes med: “Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne har fra sin fader, fuld af nåde og sandhed”.
Da Reichelt i 1926 holder foredrag i forbindelse med Buddhistmissionens konstituerende generalforsamling, siger han det sådan: “Kristus er Ordet, logos, som fra evighed har været virksom. Alt er skabt ved Ordet, alt har sit liv og sit lys gennem Ordet”. Så uddyber han: “Man har haft Kristus i Kina i hans præeksistens som den navnløse. Det, der mangler, er netop dette: de har ikke lært at kende ham som den kødblevne, den historiske frelser”.
Man har haft Kristus i Kina i hans præeksistens som “den navnløse”. Det, der mangler, er netop dette: de har ikke lært at kende ham som den kødblevne, den historiske frelser.
Hallvard Olvason Mosdøl
Reichelt understreger, at der “findes ikke en særlig frelsesvej for de religiøst forberedte i Kina uden om Kristus. Han er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved ham”. Samtidig skriver han:
“Vel tror vi, at der er en mængde småveje og småstier, som ved Guds ånds og Guds ords (logos) underfulde virken i folkenes liv er trukket op i de religiøst forberedte menneskers sind – små stier og små veje, som kan føre frem til den store hovedvej – Jesus Kristus. Det er disse små stier, vi vil opsøge og afdække. Vi vil være med til at virkeliggøre den store tanke, som Vor Herre Kristus udtaler i Johannes 10,16: “Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem vil jeg føre frem, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord og én hyrde””.
En kristen mystiker
Det er denne kombination af radikal åbenhed og dybt Kristus-fokus, der præger Karl Ludvig Reichelt og den organisation, som blev etableret i 1926. Når organisationen ikke fejrer jubilæum i år, er det, fordi Areopagos allerede fejrede sit 100-års jubilæum i 2022 – da markerede man opstarten af arbejdet i Nanjing.
Jeg vil alligevel hæve glasset for jubilanten til sommer. Måske finder jeg stedet, hvor Karl Ludvig sad på Kirkefjellet og skuede ud over Skagerrak? Er jeg heldig, får jeg sidde i en mild solgangsbrise og mærke vinden ruske i håret. For Kristusvinden blæser ikke kun på Tao Fong Shan.
Det er denne kombination af radikal åbenhed og dybt Kristus-fokus, der præger Karl Ludvig Reichelt og den organisation, som blev etableret i 1926.
Hallvard Olavson Mosdøl
Så vil jeg takke Skaberen og skåle for Karl Ludvig Reichelt og hans mange støtter i Norge, Danmark og Sverige, som havde mod til at stå i spændingsfeltet mellem kontinuitet og brud, tradition og fornyelse. Og tænke: Vi er kaldet til det samme i vores tid.
