Mentaltræner: Når vi tror, vi har hele sandheden, mister vi vores frihed

Stærke holdninger, sort-hvid tænkning og skarpe kommentarer.

Man skal ikke have været længe på Facebook, før man er blevet eksponeret for mennesker, der ytrer deres holdninger meget klart. For i en tid, hvor meninger formes og forstærkes i ekkokamre, og hvor algoritmer fodrer os med synspunkter, vi allerede deler, er det blevet nemt at lukke sig om sine holdninger og sit syn på verden.

Det kan føles trygt. Når verden er forklaret på forhånd, og når man ved, hvor man selv står, forsvinder tvivlen. Men ifølge forfatter og vært på podcasten ”Nøglen til din hjerne”, Jørgen Svenstrup, er det netop her, der opstår et problem for mange mennesker. For den oplevede tryghed har en slagside.

”Det kan være enormt beroligende at være helt sikker på, at man har ret. Men i det øjeblik jeg er fuldstændig sikker, har jeg også lukket døren for, at noget andet kunne være sandt. Og så begynder jeg langsomt at miste min frihed,” siger han.

For Svenstrup hænger spørgsmålet om ens overbevisninger tæt sammen med spørgsmålet om frihed. Ikke frihed forstået som retten til at mene, hvad man vil, men som den mere grundlæggende frihed til at kunne tænke, føle og handle uden at være bundet af faste forestillinger om sig selv og verden.

Selv beskriver Jørgen Svenstrup sig som et troende menneske, men lægger afstand til at kalde sig religiøs. Troen er for ham ikke knyttet til dogmer eller faste troslærdomme, men til et grundlæggende livssyn.

”Jeg tror på det at tro. Jeg tror på, at det er sundt for mennesker at have et forhold til noget, der er større end dem selv. Men jeg tror ikke på religion som system, fordi systemer meget let lukker sig om bestemte fortolkninger og gør dem til absolutte sandheder. Og det kan være farligt at mene, at man sidder inde med de absolutte sandheder,” fortæller han og taler for, at mennesker bør stræbe efter at have en åben tro og åbne overbevisninger.

Ifølge Jørgen Svenstrup er en åben tro først og fremmest kendetegnet ved, at den kan rumme usikkerhed. Den forveksler ikke egne fortolkninger med sandheden selv, men lever med erkendelsen af, at mennesket altid ser verden fra et begrænset perspektiv.

”En åben tro er for mig en tro, hvor jeg hele tiden er bevidst om, at det, jeg tror på, er min måde at forstå verden på. Det betyder ikke, at troen bliver svagere. Tværtimod bliver den mere levende, fordi den kan bevæge sig og udvikle sig.”

Den lukkede tro tilbyder derimod sikkerhed og entydighed. Den kan give en stærk identitet og et klart ståsted, men netop derfor også gøre mennesket sårbart over for tvivl.

”Når troen bliver identitet, bliver enhver tvivl farlig. For så handler det ikke længere om, hvad jeg tror, men om hvem jeg er. Og hvis det, jeg tror, bliver udfordret, så opleves det som et angreb på hele mit selvbillede.”

Denne mekanisme gælder ifølge Svenstrup ikke kun religion. Den gælder alle former for livssyn. Politiske holdninger, moralske overbevisninger og kulturelle identiteter kan på samme måde lukke sig om sig selv og blive sort-hvide.

I dag forstærkes denne tendens af sociale medier, hvor algoritmer belønner gentagelser, klare positioner og følelsesladede reaktioner.

”Når vi bliver følelsesmæssigt kapret, mister vi vores evne til at tænke nuanceret. Og uden nuancer mister vi også vores frihed,” siger Jørgen Svenstrup.

I sit arbejde med coaching har Jørgen Svenstrup i mere end 20 år beskæftiget sig med menneskers overbevisninger – det, vi tror er sandt om os selv og verden. Overbevisningerne fungerer som mentale filtre, der former vores liv i langt højere grad, end de fleste er bevidste om.

”Det, jeg tror er sandt, bliver mit verdensbillede. Og mit verdensbillede bliver med tiden min identitet. Derfor er overbevisninger så ekstremt magtfulde – og samtidig så svære at få øje på hos os selv.”

Når overbevisninger er åbne, fungerer de som hypoteser: noget, man kan justere og udfordre. Når de bliver lukkede, bliver de til regler, som verden må passe ind i.

”Jo mere jeg er gift med mine overbevisninger, jo mere begynder jeg at lede efter beviser på, at de er rigtige. Og dem finder jeg. Det er sådan, vi mennesker fungerer. Problemet er bare, at jeg så bliver mere og mere sikker, og mere og mere fastlåst.”

Sort-hvid tænkning er ifølge Svenstrup et tydeligt tegn på lukkede overbevisninger. Fanatisme handler derfor ikke om indholdet af det, man tror på, men om graden af lukkethed.

”Fanatisme er ikke et religiøst særfænomen. Det er et menneskeligt fænomen,” siger han.

At leve med åbne overbevisninger indebærer en reel omkostning. Trygheden bliver mindre, og verden mere uforudsigelig. Men til gengæld opstår der en anden form for frihed.

”Når mennesker opdager, at det, de har troet var sandt, måske ikke er hele sandheden, så er det ofte voldsomt. Men hvis de tør blive i den erkendelse, åbner der sig nye handlemuligheder. Pludselig er der mere end én måde at være menneske på.”

For Jørgen Svenstrup er åben tro ikke blot en tanke, men en praksis. Han fortæller, at han bevidst begrænser sit forbrug af nyheder og sociale medier, fordi han ved, hvor let følelser kan blive kapret af gentagelser og algoritmer.

”Jeg kan ikke undgå at blive påvirket, hvis jeg konstant udsætter mig selv for den samme type information. Så nogle gange er det mest ansvarlige simpelthen at slukke, ikke for verden, men for støjen.”

Nysgerrigheden bevarer han gennem sit arbejde. Som coach udfordrer han andres overbevisninger og bliver dermed også løbende konfronteret med sine egne.

”Jeg bliver hele tiden mindet om, at det, jeg tror, bare er én måde at se verden på. Og i det øjeblik jeg holder op med at være nysgerrig, begynder jeg også at lukke mig.”

For Svenstrup er konklusionen klar: Den åbne tro er ikke svag eller relativistisk. Den er krævende. Den forudsætter mod til at leve uden garanti for at have ret.

I en tid præget af sort-hvid tænkning og faste sandheder ser han netop her et håb. Troen, forstået som åbenhed mod det, det er større end det enkelte menneske, bliver ikke et facit, men et rum. Et sted, hvor mennesket kan leve med både usikkerhed og mening, uden at lukke sig om sig selv med sine sikre og men begrænsede overbevisninger.