Fra ateist til reikimester

Miljeteig begyndte at meditere som et forsøg på at finde mere ro i hverdagen. Med mange stressfaktorer i livet og et arbejde som lærer havde han en følelse af, at stresset i høj grad kom fra ham selv. Efterhånden opdagede han, at meditationen også blev en vej ind i ham selv og det eksistentielle.

“Forsøget på at finde ro blev efterhånden udvidet til at finde ud af, hvem jeg egentlig var,” fortæller han.

I meditationen oplevede han en fred og en form for kærlighedsfølelse, som kom og gik, og som blev en drivkraft for at undersøge nærmere, hvad man egentlig berører, når man går dybt ind i stilheden.

Derudover førte det til en erkendelse af, at der måske fandtes noget helligt eller guddommeligt i verden, som man kunne udvikle en kontakt til. Med en kandidatgrad i evolutionær økologi var Miljeteig det, han selv kaldte en rationel ateist, som gennem meditationen efterhånden blev meget spirituel.

Erfaringerne skulle føre ham ind på en helt ny livsbane. For at finde ud af mere om, hvad hans oplevelser handlede om, rejste han til et kloster i Kathmandu i Nepal for at lære om buddhismen. Før opholdet på klosteret boede han på et yogacenter, hvor der blev tilbudt kurser i healing med reiki, og den oprindelige plan om at tage et ugekursus i yoga blev ændret til et ugekursus i reiki. Dette kursus skulle senere føre til et karriereskifte fra naturfagslærer til reikimester og healer.

Reiki er en spirituel praksis, der opstod i Japan i 1920’erne. Ud fra det, man ved i dag, er den oprindelige reikipraksis tydeligt inspireret af og sammenvævet med elementer fra buddhisme, shintoisme og taoisme. I vestlige lande er reiki i højere grad blevet præsenteret som en åndelig praksis for selvudvikling og forbedret sundhed end som en spirituel praksis med fokus på det eksistentielle og religiøse, siger Miljeteig. Han mener, det er vigtigt at have begge aspekter med i formidlingen af, hvad reiki er.

Han fortæller videre, at reikis endelige spirituelle mål er opnåelsen af transcendens eller oplysning af bevidstheden. Her er reiki tydeligt inspireret af buddhistisk tænkning, hvor årsagen til lidelse ligger i sindet, og hvor man søger at frigøre sig fra den. Selve ordet reiki kan oversættes til universel livsenergi, som henviser til en energi, der er allestedsnærværende og siges at gennemstrømme alt liv.

“Reiki er en vej til forening med noget, der er større end det individuelle. Det er en vej til at forstå, at man som menneske også er en del af det, der er helligt og guddommeligt,” fortæller Miljeteig.

Reiki udfordrer tanken om, at mennesket kun består af kød og blod, og hævder, at vi også har et åndeligt aspekt, som kan bearbejdes og udvikles gennem healing. Uden bevidst kontakt med dette åndelige aspekt risikerer man at leve livet uden at kende sig selv og sin dybere natur, mener Miljeteig.

Dette fører til, at vores identitet – vores selv eller ego – mister sin åndelige dimension og skaber en ubalanceret relation til kroppen og sindet. Miljeteig mener, at forståelsen af sig selv ikke kun sker gennem det rationelle og tænkte, men kræver en åndelig dimension for at opleve sin dybere natur.

Egoet er ifølge ham et afgørende punkt at udforske for at nærme sig en transcendent forståelse af livet. Det handler om at turde spørge, hvad det egentlig er, der lever et menneskeliv. Han beskriver, hvordan kilden til vores bevidsthed ofte identificerer sig så stærkt med sindet og kroppen, at vi fejlagtigt bliver afgrænsede – at egoet maskerer en guddommelig del af vores bevidsthed og identitet.

Han definerer egoet som en mental projektion af identitet – en mekanisme, der giver en oplevelse af at være adskilt og isoleret som individ fra resten af verden. At bryde ud af denne projektion kalder Miljeteig spirituel opvågning.

Målet er ikke at udslette individet fra vores identitet, men at få et åndeligt perspektiv, som gør det lettere at være menneske ved at genoprette en bevidst kontakt med vores ånd. Denne kontakt opstår ved at udforske nærvær – at finde sig selv i stilheden som det, der rummer alle oplevelser. Denne tilstedeværelse må dyrkes og bør være en integreret del af vores selv, fortæller Miljeteig.

Ved at supplere den ensidige identifikation med sind og krop kan egoets behov for kontrol og frygt erstattes med en dyb tillid til livet fra vores ånd, siger han.

Reikibehandlingen begynder med en indledende samtale om, hvad der præger ens liv. Derefter fortæller Miljeteig, at han går ind i sig selv i en meditativ hvile i sin egen krop og sit eget sind, hvilket åbner det, han kalder energikroppen:

“Så mærker jeg et felt af energi, som strømmer ind og ud gennem fødder og hænder, over hovedet og omkring kroppen. Healingenergi eller reikienergi kan ledes ud af kroppen især gennem hænderne.”

Derefter lægger han hænderne på bestemte punkter på kroppen fra hovedet og ned og tilpasser tiden for hvert punkt efter behov.

Healingpraksissen bygger på, at kroppen og bevidstheden har et energiaspekt, som skal cirkulere frit gennem hele kroppen. Kilden til denne energi forbinder sandsynligvis også alt levende i verden, fortæller han:

“Bevidsthed er, som jeg ser det, et kosmisk netværk eller energifelt, som forbinder os alle til en fælles oprindelse. Nogle vil også kalde dette for Gud. Lidt som træernes rødder eller store svampenetværk, der kommunikerer i skoven.”

Med sin baggrund i biologi, rationalitet og ateisme blev mange overraskede over hans karriereskifte til at formidle denne spirituelle praksis, men han mener ikke, det behøver at være modstridende.

Det åndelige modsiger ikke det rationelle, men kan ses som et ekstra lag, der forklarer spirituelle aspekter af virkeligheden, som videnskaben endnu ikke berører. Han fortæller, at en dybere forståelse af bevidsthed måske på sigt kan skabe større forsoning mellem videnskabeligt baserede behandlinger og spirituelle praksisser som reiki.

Han nævner også, at reiki allerede tilbydes på hospitaler i flere vestlige lande, og at der findes forskning, som peger på positive effekter af reiki som behandlingsmetode.

Han understreger dog, at selvom reiki indebærer healing, er det ikke en mirakelkur, der skal erstatte andre former for effektiv behandling. Det er snarere en supplerende behandling, som kan understøtte medicinsk behandling og muligvis have en positiv effekt i forebyggelse af sygdom, siger han.

“Hvordan har du selv ændret dig som person, efter at du begyndte med meditation og reiki?”

Miljeteig lukker øjnene og tænker.

“Jeg har fundet ro og fred med mig selv.”

Han fortæller, at han tidligere var meget perfektionistisk og en mand, som ikke kendte sig selv – at han på mange områder levede som sin egen værste fjende. Nu lever han på en helt anden måde, i et roligere tempo, og sætter tid og rum af til stilhed.

“Det har været livsforandrende. Jeg er i virkeligheden et helt nyt menneske,” fortæller han og tilføjer, at forvandlingen ikke skete fra den ene dag til den anden, men som en langsom og gradvis proces.

Processen har først og fremmest gjort ham mere bevidst om, hvem han egentlig er – et liv i samklang med stilheden og en spiritualitet, der ærer en søgen efter sandhed. At afdække det, som ikke kan beskrives med ord, og leve derfra.