Jeg læser ikke, fordi jeg keder mig. Jeg læser heller ikke for at blive et bedre menneske. Jeg læser slet ikke, fordi det gør mig til en dannet person. Jeg læser, fordi jeg nyder det. Jeg læser i en fysisk bog, fordi det er det lækreste. Jeg læser, fordi jeg ikke kan lade være.
Det er der ikke noget nyt i. Jeg har læst meget, siden jeg var teenager.
I min barndom voksede jeg op i en temmelig fundamentalistisk kirke. Her var en af mine forældres venner noget bekymret for mit valg af litteratur, der i mange tilfælde ikke gav det store udslag på fromhedsbarometret. Det kunne han jo godt have sagt til mig direkte, hvad jeg som enhver nogenlunde velfungerende teenager ville have været fuldstændig ligeglad med, så det undlad han heldigvis at gøre.
Det er vigtigt at vælge den forfatter og bog, der på fornemmeste vis repræsenterer det synspunkt, man er uenig i.
Bent Bjerring Nielsen
I stedet gjorde han noget, som var meget bedre og smukkere: Han begyndte at forære mig de bøger, han syntes, jeg burde læse. Det drejede sig blandt andet om C.S. Lewis Narnia-fortællinger og Hobbitten og Ringenes herre af J.R.R. Tolkien. Det blev startskuddet til en livslang, passioneret optagethed af de to forfatterskaber, der gennem årene blev suppleret med alverdens anden skønlitteratur: romaner, noveller, digte, gammelt og nyt, modernistisk og ikke-modernistisk, dansk og udenlandsk, mange forskellige genrer.
Jeg har selvfølgelig også mine forbehold, ting, jeg ikke gider læse, som f.eks. socialrealistisk litteratur og auto-fiktion. Og nej: Jeg har ikke læst Knausgård. Så tager jeg hellere en cykeltur på Amager.
Hvis læsningen ikke er båret af en basal glæde, holder det ikke på den lange bane.
Bent Bjerring Nielsen
Når det drejer sig om faglitteratur af forskellig art, har jeg heller aldrig været kostforagter: litteraturvidenskab, teologi, filosofi, sociologi m.m. – jeg finder glæde ved mange ting.
I det, jeg har skrevet indtil nu i denne lille artikel, har jeg brugt ordet ”jeg” frygteligt mange gange. Det ville jeg normalt ikke gøre, men lige i denne sammenhæng er det vist i ordenmed den meget personlige vinkling. Det er i orden af den simple grund, at hvis vores læsning ikke er båret af lyst, passion og glæde, så kan det være lige meget.
Det gælder også, hvis motivationen for læsningen skulle være dannelse og åndelig oprustning, som der bliver talt så meget om i øjeblikket. Hvis læsningen ikke er båret af en basal glæde, holder det ikke på den lange bane.
Hvad har den meget læsning så gjort ved mig? Mere generelt: Hvad får vi ud af at læse bøger? Det kan der uden tvivl siges meget om, men her er et par enkle punkter:
1. Det gør vores verden større
Den engelske forfatter C.S. Lewis skriver i An Experiment in Criticism:
“…in reading great literature I become a thousand men and yet remain myself. Like the night sky in the Greek poem, I see with a myriad eyes, but it is still I who see. Here, as in worship, in love, in moral action, and in knowing, I transcend myself; and am never more myself than when I do.”
Det kan ikke siges bedre, så det vil jeg ikke kommentere, bortset fra en enkelt bemærkning: Hvis vores læsning skal gøre vores verden større, så skal vi vælge vores fjender med omhu. Vi lever i en tid, hvor algoritmerne kan forlede os til at færdes i virtuelle ekko-kamre, hvor vi ikke for alvor møder synspunkter, vi er uenige i. Det er derfor vigtigt med jævne mellemrum at læse en bog, hvor man er dybt uenig med forfatteren. Og det er vigtigt at vælge den forfatter og bog, der på fornemmeste vis repræsenterer det synspunkt, man er uenig i.
2. Det gør os klogere og hjælper os til en større koncentrationsevne – ikke mindst, hvis vi læser i en fysisk bog.
Den digitale invasion gør os dummere og den giver os et mærkeligt, distanceret forhold til vores umiddelbare fysiske omgivelser. Det er en af mange grunde til, at jeg foretrækker at læse i en fysisk bog.
Anne Mangen, der er professor i ”læsevidenskab” ved universitetet i Stavanger, lavede et forsøg, hvor hun lod elever i Folkeskolens ældste klasser blive delt op i to grupper, der skulle læse den samme tekst. Den ene gruppe læste den fysiske tekst, mens den anden gruppe læste en PDF af teksten på en skærm.
Konklusionen var klar: Eleverne, der læste den fysiske tekst, forstod den bedre end dem, der læste den samme tekst på en skærm. I artiklen henviser Mangen til en række andre forsøg, der peger i den samme retning1.
Det er imidlertid ikke derfor, jeg læser; jeg læser, fordi jeg ikke kan lade være. Så efter at have skrevet denne artikel på computeren, vil jeg lave noget god kaffe, udvælge mig det bedste og mest behagelige hjørne i hjemmet og læse en fremragende bog, jeg er dybt uenig i med den klare forventning, at det gør mig bedre åndelig rustet.