Ingen, der dyrker yoga, undgår krigeren.
Kriger 1 kigger frem. Hun står grounded og klar til at møde verden med fokus og vilje. Klar til at handle.
Kriger 2 står med siden til. Lidt mere observerende. Men stærk og åben.
Kriger 3 står på et ben. Bøjer sig frem, må finde balance og kraft uden støtte udefra.
Og så følges de tre krigerstillinger ofte af en omvendt og en ydmyg kriger, der bøjer sig fleksibelt. Sårbart. Blødt.
Alt sammen, mens vi trækker vejret. Ud og ind. Ånder. Også krigeren ånder.
Ingen, der dyrker yoga, har lyst til at undgå krigeren. Krigerstillingerne handler ikke om at være krigerisk. Det er stillinger, der handler om at stå i verden med mod, nærvær og vilje. Stå stærkt. Med en styrke, der viser sig på forskellige måder. Modig og ydmyg og åben. Indadvendt og udadvendt. Og i balance. Det er noget, vi gennem livet må øve os på. Gennem yoga eller i øvrigt.
Hvis du øver dig med kroppen og stiller dig i krigeren, så kan du, mens du står der, spørge dig selv, hvad du kæmper for. For kærligheden, for fred, for dit barn, for at slippe fri af gamle mønstre, finde vej, eller for at lære noget nyt?
Stå der. Træk vejret. Undersøg krigeren. Din styrke handler om meget mere end din fysik.
Grundtvig dyrkede ikke yoga, tror jeg. Men han tilbragte på en måde hele sit liv i krigeren.
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, krigeren, stod nemlig klar til kamp i 1800-tallet. Ikke bare måtte han kæmpe med sin far og med sit bipolare sind og med en stiv og rationel kirke. Han kæmpede også gennem et langt liv for frihed. For ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed til ikke at være soldat, liturgisk frihed, handelsfrihed, frihed for kvinder, for slaver, frihed til at hjemmeundervise og grundlægge frie skoler. Frihed til at ånde frit.
Men frihed er ofte truet. På Grundtvigs tid og i vores. Grundtvig kæmpede med pennen i hånden. Skrev, digtede og talte visioner frem på et tidspunkt, hvor man stod i overgangen fra en tid til en ny tid – folketiden. Han drømte om et liv i lys til fælles bedste. Et liv med frihed, kærlighed og ånd. Selvfølgelig, for hvis man, som Grundtvig, tænker, at vi er skabt i en lysende Guds billede, så er der jo lys i hver enkelt af os, og det lys skal lyse i verden. Bum. Man skal ikke sætte en spand over stearinlyset, nej sæt det, så alle kan se det, som Jesus sagde. Så det kan lyse og alle kan have gavn af det. Enkelt. Men man skal kæmpe for den. Friheden. Og det gjorde Grundtvig. Det var hans sag. Vi mennesker er, siger Grundtvig, et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Støv – altså af noget helt fysisk, håndgribeligt, et stykke natur, der også en dag går bliver til jord igen. Og ånd – verdens store energi, der hele tiden får noget nyt til at blive til, bevæger verden.
Eksperimentet begynder når vi fødes. Ikke to mennesker er identiske, ethvert barn er sit eget under og intet menneske skal efterabe, det, der har været før. Nej, her er noget nyt, der begynder. Og det kræver frihed. Plads og kærligt rum, så eksperimentet kan udfolde sig, ånd og støv hvirvles ind i hinanden gennem et liv på den bedste måde. Så lyser lyset i stuen. Vi bliver de mennesker, vi er skabt til at være.
Det er ret enkelt og basalt. Ind til benet. Ikke nogen rustninger. Ikke noget at spænde om os, opruste med. Ingen hjelme og bomber. Bare mennesker. Og frihed. Det vil sige plads til ånden. For ånd er en uforudsigelig vild kraft, som vi må have tillid til, er lys og god.
Ja, mennesker skal dannes i mødet med verden, af kunst og alt det hele. Have fyldt noget på, der ruster os. Men man kan overveje, om ikke også en del af den åndelige oprustning handler om, hvad vi skal afklæde os. Altså hvilken rustning vi skal tage af, for at vores menneskelighed står frem.
Hvordan ser den gode frie jord ud, som vi og vores børn kan vokse i? Hvor ånden og krop har plads, hvor hjertesprog og kreativitet har værdi. Så rødder og grene kan gro frit. Så det guddommelige eksperimentarium kan få lov at udfolde sig. I dets uforudsigelighed, bevægelighed. Og lys.
Det kommer heller ikke af sig selv. Det må man kæmpe for. Stå i en slags nøgen kriger. 1-3. Om man vil. Trække vejret. Ånde. Jeg tror, Grundtvig står der sammen med os. Grundtvig tilføjer: at det guddommelige eksperiment af støv og ånd en dag vil forklares i en fælles guddommelig bevidsthed. Altså at vi vil blive forvandlet. Blive fælles. I Gud. Et vi.
Det er vi, åndeligt, rustet til.
