Skønhedslængslen

Jeg har vist altid haft en længsel efter noget. “Længsel er mit væsen”, har biskop Erik Varden navngivet sin bog. Det kan jeg genkende i mig selv, siger kunstneren Anne Rolfsen.

Hun fortæller videre om det første minde, hun har af længsel fra da hun var fire år gammel, hvor hun så et farverigt kunstværk af en trappe med blomsterkrukker i aftenlyset.

– Det var det smukkeste, jeg havde set. Jeg tænkte: findes dette?

– Selv når jeg ser en solnedgang, får jeg en dyb følelse af længsel. Når jeg går i bjergene og ser lyset skinne på bjergene længere væk. Da længes jeg derover. Jeg tænker, at vi alle har en sådan dyb længsel efter det lys, vi ser længere væk, altså noget, som ligger uden for rækkevidde, siger Rolfsen.

Hjerneforskning har observeret diverse neurologisk aktivitet, når vi ser på noget, vi opfatter som smukt. Specifikke dele af hjernen, som er rige på endorfiner, bliver aktiveret.

Endorfiner, som naturligt kan reducere stress, ubehag og smerte, og som samtidig kan fremkalde følelser af lykke og velvære. Så måske har kunst og skønhed direkte positive effekter på os på flere måder.

– Porcelæn kan være en måde, hvorpå man kan dokumentere tiden, det blev lavet i. Porcelæn har gennem tiderne været associeret med harmoni, balance og ydmyghed. Et symbol for skønhed, siger han. Han fortæller videre, at det, der ses som værende smukt, stadig ændrer sig og repræsenteres gennem kunsten. For ham er det vigtigt at bevare den traditionelle kinesiske arv, men også kombinere det med moderne elementer, som fortæller noget om nutiden.

– Når jeg mediterer, er i naturen eller arbejder med mine billeder, så spilder jeg i hvert fald ikke tiden – for der tænker jeg, at jeg er til stede her og nu.

– På den tid havde kristendommen brug for en lokal visualisering og kommunikation for at vise, at det ikke bare var et vestligt fænomen eller noget fremmed, siger Dixon. En konkret længsel efter lokal repræsentation.

Han bruger også kunsten til personlig udfoldelse. Med sit personlige mønster “Flowers in the wave”, som går igen i flere af hans kunstværk, udtrykker han sig selv og sin generation i Hong Kong.

–  Gennem opvæksten har jeg gået igennem flere sociale bevægelser. I tillæg til Covid. Der har været mange ændringer, og der kommer til at være flere. Ændring er en uforanderlig situation for mennesker. Derfor må vi forberede os med en god indstilling. Mønsteret “Flowers in the wave” er et moderne twist af de traditionelle blomster, vi ofte ser på kinesisk porcelænskunst, for at repræsentere nutiden, ændring og godhed.

– Kunsten hjælper mig med at være både i verden og uden for verden. Hvordan man balancerer den materielle verden og den indre, siger Dixon. Produktionen af porcelæn bliver knyttet til meditative og åndelige praksisser. En kanal til at udtrykke indre spiritualitet.

Anne Rolfsen fortæller, at hun kan genkende sig selv i Dixons tanke om, at kunsten er en kanal, hvor man kan udtrykke det spirituelle.

– Når jeg laver centralkompositioner kommer det ofte til mig, hvad der skal tegnes, og hvilke farver, jeg skal bruge. Og jeg tænker: hvor kommer det fra? Jeg ved det bare.

Det kommer ikke fra mig selv. Det gives til mig.

Rolfsen mediterer to gange dagligt sammen med sin mand. Efter morgenmeditationen sætter hun sig ofte ned med kunsten som en forlængelse af meditationen. Hun begynder i midten af et stykke kvadreret papir og lader stregerne og farverne falde på plads, indtil det former unikke mønstre.

– Når jeg laver centralkompositioner, så er jeg bare i det. Det er som en leg. Det er meget befriende. Når jeg laver en streg, så falder jeg til ro i stregen.

– Hvis skønheden kan gøre verden til et bedre sted, så vil jeg jo gerne være med til at gøre præcis det. For det tror jeg faktisk på. Det, at skønheden er utrolig vigtig. Vi ved ikke, men vi kan længes, siger Rolfsen.

Dixon fortæller om porcelænskunstens historie som en levende dialog mellem øst og vest, som har båret indtryk og fremstillinger af østens arv og kultur med sig over landegrænser. Kunstnere kombinerede østlige og vestlige elementer, som i processen skabte overdrivelser og misforståelser af østlig kultur. Alligevel skabte symbiosen sin egen form for skønhed.

– Jeg tror, at folk nogengange bedre kan lide misforståelserne frem for sandheden. Der er noget smukt i misforståelserne, siger han.

Dixon startede derfor en kollektion, han kaldte “Misforståelser af det fjerne østen” for at fortælle den historie. For at inspirere sammensmeltningen mellem øst og vest.