Det føles som at blive helt ny. Det er en renselse, en pause fra hverdagen.
Det er onsdag aften midt i Oslo. På en flydedok lige ved Operaen står tre kvinder i badetøj og varmer sig rundt om et bål. En af kvinderne er Kristina Aarekol. Hun står og får vejret igen, efter at hun har været inde i saunaen sammen med veninderne Genevieve Frachon og Evelyn Myhre. Da de ankom til saunaen for halvanden time siden, var de snakkesalige og rastløse. Nu hviler der en ro over kvinderne, selvom de står ude i kulden kun med badetøj på.
– Når vi starter, er vi ret snakkesalige, og når vi er færdige, er vi helt rolige. Det er perfekt til onsdage, som en midtuge-renselse. Huden bliver helt blød. Og så er det så skønt med udsigten over hele Oslo, fortæller Aarekol.
Entusiast: Evelyn Myhre, Suzane Hamze og Genevieve Frachon ved saunaen. Genevieve Frachon er blevet stor tilhænger af saunabad efter at hun for alvor opdagede det i løbet af sidste år. Nu har venindeflokken byttet hvidvinen ud med varm damp og kolde bade.
En time tidligere sidder de i saunaen i en dampsky. De har uldhætter på for at beskytte hovedet mod den værste varme. Saunamester Edwin Cabascagno bruger en vifte for at skubbe den varme luft rundt blandt de femten deltagere i alle aldre, som sidder fordelt på bænke i tre niveauer.
– Prøv at bevare roen, selvom I skal ud og have en pause. Vi vil gerne, at I forbliver i den meditative tilstand, siger Cabascagno til nogle unge mænd, som må en tur i havet for at køle lidt ned.
Et saunaritual er en saunatur, hvor alle sanser tages i brug. Hos Oslo saunaforening holder man saunaritual to gange om ugen; onsdag og fredag. I løbet af halvanden time føres deltagerne igennem flere seancer, såsom at drikke varm urtete, så kroppen bliver gennemvarmet, og at bliver pisket med eukalyptusgrene, så der kommer gang i blodomløbet. Mellem disse sekvenser går deltagerne ned i det kolde vand, og man opfordres til at bruge åndedrættet til at være helt tilstede både i det varme og i det kolde. Saunaritualet er tænkt til at skulle gennemvarme og rense kroppen for affaldsstoffer og at tilføre en ro i hverdagen, som ikke er så let at opnå andre steder.
Saunaritualet udføres på samme måde hver gang og har som sådan lighedspunkter med et religiøst ritual. Men mens Edwin Cabascagno er optaget af, at saunaritualerne ikke har noget med religion at gøre, har hans kollega i Oslo Badstuforening, Marie Hovden Kaada, en lidt anden tilgang. Hver nymåne og fuldmåne holder hun saunaritualer og tidspunktet er ikke tilfældigt.
– Jeg har været fascineret af månen længe. Månen antager forskellige form på de forskellige tidspunkter af måneden. Den kan minde os om vores plads i verdensrummet, at vi lever i et univers, og at vi faktisk ikke ved noget videre om verden og hvorfor vi er her. Traditioner, der beskæftiger sig med månen, har ofte været domineret af kvinder, og de har været knyttet til menstruationscyklussen. Jeg har valgt, at dette er åbent for begge køn, fortæller hun.
Hendes saunaritualer ændrer sig i takt med månens cyklus. Hun mener, at mennesket bliver påvirket af månen og at vi kan udnytte cyklussen til at få det bedre med os selv og skabe positive forandringer.
-Vi følger traditionen med, at man ved nymåne fastlægger en intention. Her mener man, at klarheden er stærkest. Det er det bedste tidspunkt til at udstikke en retning. Ved fuldmåne bliver man månesyg, lunatic, og der skal man bare holde ud og turde at vente. Det handler om ‘grounding’ og om ikke at forhaste sig i forhold til beslutninger lige på dette tidspunkt, siger Hovden Kaada.
Hun overvejer.
– For mig handler det vel egentlig om at koble sig på eksistensen og en større sammenhæng, og dermed også en mindre sammenhæng. Ind – og ned i sig selv. Som en tilbagevendende proces.
Marie Hovden Kaada er uddannet danser og bevægelsesterapeut og optaget af kroppen som en vej til dybere erkendelse og forandring. På Oslo badstuforenings hjemmeside beskrives det lidt humoristisk, hvordan hun bruger sang til at tilkalde de gode ‘badstue-ånder’.
– I finsk tradition taler man om badstueånden og tanken var, at man rensede kroppen, når man gik i sauna. Ikke bare kropsligt, men også spirituelt. Men svedte det onde ud og så bad man de gode badstueånder om hjælp. Jeg synes, det er en fin tanke. Og jeg mærker, at det påvirker folk når jeg synger. Det skaber en speciel stemning, siger hun.
Saunamester: Marie Hovden Kaada afholder saunaritualer hver ny- og fuldmåne. For hende er sauna tæt knyttet til åndelighed. Foto: Line Svea
Hvorfor lige sauna?
Saunaen er et kropsligt sted, hvor man er i kroppen og i nuet. Man lægger telefonen væk, sidder og sveder sammen med andre mennesker, før man går ud i det kolde vand. Og så er de ritualer jeg afholder med til at understøtte og uddybe dette. Når du vender din opmærksomhed mod kroppen, så oplever du det, som faktisk er, ikke idéerne om det som er. På den måde får du en erfaring af dig selv, i verden, som et fysisk individ. Du bliver måske opmærksom på dine knogler, du kan sidde og være tilstede med bevidstheden helt ude i dine tæer. Noget af det som så sker, er at alt det man ellers går og tænker på, koncepter og ting, vi konstant skaber, som omhandler hvordan vi har indrettet samfundet og vores liv, det forsvinder lidt. Og så er vi ét med os selv som natur. Det hjælper til at se mere åbent på sig selv og verden. Hun beskriver, hvordan saunaritualet også har påvirket hendes syn på, hvordan hun skaber kunst.
– Tidligere tænkte jeg, at jeg skulle starte og lave ting. Nu tænker jeg, at de kan få lov til at opstå. At jeg kan lade verden omkring mig handle, og så responderer jeg på det ved at tage det til mig og lade det virke gennem mig. Det er her åbenheden og tilstedeværelsen kommer ind, siger hun.
Tilbage på Langkaia forsøger de tre saunaveninder at forklare, hvad de netop har været en del af.
– Det er måske lidt som søvn. En dyb hvile. Kroppen anstrenger sig, først bliver det virkelig varmt, og så bliver det virkelig koldt. Kroppen tåler rigtig meget og det er interessant at se, hvor meget, fortæller Genevieve Frachon.
Hun og veninderne plejede at gå ud og drikke vin efter arbejde. Nu har saunaritualet overtaget.
– Det er meget bedre. Det er så dejlig en aktivitet at dele med veninderne, siger hun.
Kristina Aarekol nikker.
– Alt er ligesom på plads bagefter. Det er virkelig det værd. Man bliver aldrig træt af udsigten. Alt er perfekt.
Hedt: Saunaritualet har sin helt egen atmosfære, også fordi deltagerne får besked på at være helt stille. At sidde i varmen og stilheden sammen, udelukkende med lyden af vandet der syder mod saunastenene, giver ro i sjælen. Også for journalisten, som sidder helt til venstre i billedet.
Til højre for hende sidder Suzane Hamze og Kristina Aarekol. Over dem sidder Evelyn Myhre og Genevieve Frachon.
Fakta:
Sauna er en ældgammel form for bad; forskellige nationaliteter har tilsyneladende udviklet den uafhængigt af hinanden.
Saunabad anses af mange for at være meget rensende, fordi den stærke sveden åbner porrerne effektivt. Temperaturen i saunaen holdes oftest mellem 55 og 70 C, men kan også være betydelig højere (over 100 grader). Nogle hævder, at det har en hærdende effekt på grund af de store temperaturudsving, samt at det modvirker træthed og muskelspændinger pga. den øgede blodcirkulation i musklerne.
Kilde: Store Norske Leksikon