Nogle folder deres hænder til at samle sig og fokusere på Gud. Andre bøjer deres knæ. En helt tredje gruppe bruger hele kroppen til at være til stede i bønnen sammen med Gud.
I den tredje gruppe er Øyvind Borgsø. Han er leder af ’Bøn i Bevægelse’ – en meditationsform, hvor den bedende lader kroppen være en del af bønnen og troslivet. For ham skal kroppen ikke placeres uden for bønnens rum. Snarere, mener Øyvind Borgsø, er kroppen en værdifuld ressource i bønnens liv.
Kroppens impuls lod armene løfte sig
”Jeg har været optaget af bevægelse hele livet,” fortæller Øyvind Borgsø og fortsætter:
”Jeg har gennem mit liv studeret forskellige bevægelsesretninger i forskellige kulturer. Da jeg blev kristen, savnede jeg at bruge kroppen mere i min kommunikation med Gud. Jeg så på andre kulturer og religioner, som havde en tydeligere lære om at benytte kroppen i sin bøn, eksempelvis muslimer, og tænkte, at bevægelse måtte implementeres i mit bønsliv.”
Da Øyvind Borgsø blev kristen, boede han på et retrætecenter. I kapellet bad de samme bøn fire gange om dagen: Jeg løfter mit hjerte til Herren.
”Da vi bad den bøn, var det som om, at mine hænder og arme ville være med i bønnen. Så jeg lod armene løfte sig. Det var første gang, jeg erfarede kroppens impuls til at være med i bønnen. Kroppen gjorde det tydeligt, at den ville være med,” fortæller han.
Efter det begyndte Øyvind Borgsø at eksperimentere med kirkens bønnepositioner og bevægelser. Han opdagede, at kombinationen af bibelvers og bevægelserne ræsonnerede naturligt i ham.
”Jeg erfarede, at indlæringen af bibelord blev bedre, når jeg satte bevægelser på. Det genkender jeg fra andre fagområder – når vi synger børnesange med fagter og bevægelser for eksempel. Det samme gjorde sig gældende for mig.”
Guddommelig kommunikation med kroppen
Men hvad er det, kroppen kan bidrage til i bønslivet?
”Vi er mange, som har erfaret, at når vi ikke har flere ord at sige til Gud, så kan det være en hjælp at bruge kroppen. Mange folder hænder eller bøjer knæ i stilhed. På den måde kan jeg fortsat være sammen med Gud, og kroppens sprog er i sig selv en bøn. Kroppen hjælper mig til at være tilstede i bønnen med Gud,” fortæller Øyvind Borgsø.
For ham er det væsentlige ved Bøn i Bevægelse ikke bevægelsen i sig selv. Det, som er væsentligt, er, at være tilstede i kommunikationen med Gud. Med kroppen, ikke nødvendigvis med ord. Og sidst, at falde til ro:
”Studier viser, at opmærksomhed på langsomme bevægelser aktiverer alfabølger i hjernen. At være i bevægelse aktiverer parasympaticus. Bevægelse aktiverer kroppens ressourcer, der hjælper os til at falde til ro.”
Arbejder på at blive ven med kroppen
Den 18. november til den 20. november afholder Øyvind Borgsø og Dorthe Davidsen Langås en Bøn i Bevægelse-retræte ved Ådalen. Temaet er ’Lad kroppen vise vej til stilhed’.
”En retræte som denne giver fordybelse i fællesskabet. Vi nyder naturen, stilheden, bevægelserne og hinandens selskab. Fordybningen i fællesskabet over en række dage giver noget andet, end at være hjemme og dyrke bevægelserne alene. Sammen arbejder vi med at blive ven med kroppen,” fortæller Øyvind Borgsø.
Han oplever, at mange har udfordringer med deres kroppe, fordi samfundet opstiller et unormalt idealbillede af kroppen, som er svært at leve op til.
”Jeg snakker med flere, som har kropslige mindreværdskomplekser. Hvis ikke du er ven med din krop, er det næsten som om at du fornægter dele af dig selv. Det underbygger ikke helheden,” siger Øyvind Borgsø og fortsætter:
”Det er vigtigt at være et helt menneske. Bøn i Bevægelse hjælper os til at være ven med alt, der er i os. Det hjælper os til at komme i kontakt med vores indre, og med vores ydre krop. Det er en holistisk form for bøn. Vi gemmer hverken vores indre liv eller vores kropslige liv overfor os selv, hinanden og Gud,” afslutter han.