´1. udgave af Dansk Tidebog udkom i 1961 med forbillede i Den Svenska Tidegärden af Knut Peters og Artur Adell, 1934. 2. udgave, bind I og II udkom i 1971/77 og blev udgivet af Selskabet DAnsk Tidegørd (fra 2012 Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang). Dette selskab står også bag denne udgivelse af 3. reviderede udgave. Tidebogen indeholder tidebønner til hele ugen:

Aftensangen (Vesper) er tidebønnen ved solnedgang eller sidst på eftermiddagen. Der er tilføjet et sesponsorium fra Vågenatsbønnen (Matutinen).

Nattebønnen (Completorium) er dagens sidste tidebøn, som bedes inden sengetid. Udvalget af bibelske Psalmer stammer fra tidebogsreformen i 1911 og senere ændringer. Ifølge Benedikts Regel synges de samme tre Psalmer, 4, 91 og 134 hver aften. I denne udgave er Nattebønnen forenklet, så kun Psalmerne varierer. I klostrene synges Completorium oftest omkring kl. 19-20.

Vågenatsbøn (Matutinen) er tidebønnen i den tidlige morgen inden daggry. Den er udviklet af vågenatstjenesten, der blev holdt natten igennem før de store festdage, og som primært bestod af Psalmer, tekstlæsninger og bøn. I den ortodokse kirke har man fortsat denne tradition, som kaldes den store Vesper. “De Ni Læsninger” er en moderne afart af vågenatsliturgien.

Morgensangen (Laudes) er tidebønnen ved solopgang. Der er tilføjet et responsorium fra Matutinen.

Middagsbønnen (Sext) er tidebønnen ved middagstid. Det er den midterste af de fem små tidebønner i dagens løb. Denne og Completoriet er nu om dage i visse klostre de eneste af de små tidebønner. I denne udgave er Middagsbønnen forenklet, så kun Psalme og tekst varierer. Der er kun en Psalmerække.

 

Vægt 0,394 kg