I den danske oversættelse af bibelen står der i begyndelsen af Johannesevangeliet, at “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.” Johannes udforsker her Jesus, som kommer til os, ud fra begrebet ‘Logos’, et græsk åndeligt og rationelt princip som ordner og opretholder alt.
Men i Kina oversatte man det med, at ‘dao’ blev kød og tog bolig i blandt os. I kinesisk tradition eksisterer dao i alt og er den harmoniske kosmiske orden, som mennesket har som mål at samarbejde med.
Hvordan ændrer dao, vores syn på, hvem Jesus er? At det var dao, der blev kød, og tog bolig i blandt os. Og hvordan ændrer det måden, vi kan leve med en kristen tro?
Det taler vi med cand.theol. og præst Johan Nielsen om.