En enkelt herrecykel læner sig op ad den mørke murstensmur, mens busser og biler ruller afsted i aftensolen ad en af Københavns mest travle gader, Åboulevarden. Hastigheden er ikke høj, men lyden er stressende og sitrende. De kørende vil videre. De vil ikke være her.
Men det vil de 35, der sidder lige inde bag dørene i en af byens mest markante kirker, Bethlehemskirken. Høj og statelig ligger den lige ud til fortovet og er næsten usynlig, falder sammen med byens liv, ligner de andre karréer. Men nej. Åbner man døren, træder man ind i et rum så præcist formet, at man også selv stræber udad og indad og højt opad på samme tid.
Kirken er moderne, men minder også om historiens betydning med sine gotiske buer. Det er den verdenskendte arkitekt Kaare Klint, der har tegnet kirken i 1938 efter oplæg fra sin far, P.V. Jensen-Klint, der stod bag hovedstadens højst beliggende kirke, Grundtvigskirken.
Her til aften kan man selv tegne videre. På bordet til højre for fletstolene i kirkerummet ligger en stor æske voksfarver fra Caran d’Arche og en regnbue af farveblyanter. Brevillier’s Cretacolor står der på æsken. Ved siden af ligger en Danblok klar med hvide sider.
Tegn din tro
”Her kan du udtrykke din tro, tvivl, glæde og længsler,” står der på en seddel oppe på væggen.
Kan man tegne sin tro, som arkitekten har tegnet kirken?
Måske vil man tegne sin tvivl. Måske vil man hellere tænde et lys eller sætte sig ved siden af alteret og blive lyttet til. Eller få bedt for sig ovre ved sakristiet.
Denne aften er der efter salmesang, prædiken og nadver mange muligheder i Bethlehemskirken, som lægger hus til #aabenhimmel – ”en anderledes aftengudstjeneste i København med højt til loftet og plads til alle”, som der står her på Areopagos’ hjemmeside.
“En afgørende del af visionen med #aabenhimmel er at skabe plads til den enkeltes søgen og personlige rejse mod større helhed og forankring i Guds kærlighed samtidig med, at der gives hjælp til at foretage denne rejse i fællesskabets rum og med en klar orientering mod Kristus,” forklarer præst Torsten Borbye Nielsen, som hele den første del af aftenen står med sin guitar og lade toner skabe stemning.
”Vi vil skabe steder, hvor den personlige og subjektive spiritualitet og gudserfaring kan udfolde sig og få næring og samtidig fastholdes i et fællesskabsbåret rum,” uddyber han.
Omsluttet af ømhed
”Træk vejret med dybe ud- og indåndinger,” opfordrer aftenens vært, frivillig Mette Dalsgaard. Mens folk har sat sig ned, stillet rygsække og hængt cykelhjelme og jakker over stoleryggene, har Torsten Borbye Nielsen stille improviseret og ladet mild musik fylde rummet.
”Mærk, hvordan du har det,” fortsætter hun.
”Og lad dig omslutte af den ømhed, Gud har for os.”
Vejret trækkes, pulsen daler, og da teksten til ”Hil dig, Frelser og Forsoner” dukker op på skærmene, er forsamlingen klar til at synge i kor.
Døren går op igen. Flere træder ind. En mand i jakkesæt. En kvinde med cykelkurv. En anden tager skoene af og krøller sig sammen på stolen. Flere får skuldrene længere ned, og da der kaldes til nadver, stiller de fleste sig op i rolig kø, og stilheden respekteres, så alle kan høre den åbnende musik.
Bliv gerne berørt
Præst Christian Callesen tager ordet for at prædike om kvinden, der salvede Jesu fødder med den dyrebare olie trods de andres protester.
Præst Christian Callesen opfordrer til, at vi ”tillader os selv at blive berørte.”
”Hun var til stede i det, der skete. Hun lod sig bevæge,” siger han og opfordrer til, at ”vi alle tillader os selv at blive berørte.”
Atter går døren op. Ingen lader sig forstyrre. De nye sætter sig ned. Salmesangen fortsætter, og alle velsignes, inden den stille guitar igen klimprer, og Torsten Borbye Nielsen guider de siddende igennem en meditation.
”Lad dit hjerte blive gennemstrømmet af Jesu kærlighed,” beder han.
”Mærk livets kraft strømme fra hans åbne hjerte.”
En rytme i sig selv
Uden ord rejser flere sig og går hen og sætter sig til at tegne eller stiller sig i kø til forbøn eller til en af de to stole i Den Lyttende Kirke. En del bliver siddende. Nogle går hen og tager lidt at drikke. Andre nikker mod alteret og går ud.
”Det er, som om jeg finder en rytme i mig selv, når jeg har været her en aften,” siger Kasper Setoft. Han bor lige overfor kirken og ”elsker byen og al dens larm og mangfoldighed”.
”Jeg har ikke oplevet noget lignende før,” siger projektleder Katri Sundvall-Falk (tv), mens sognepræst Ranveig Svanholm synes, der ”næsten” er for meget ”fokus på en selv.”
”Jeg har brug for at mærke Guds kærlighed, men det bliver let for intensivt for mig, så det er godt, at man kan komme og gå, som det passer en. En time er nok for mig,” forklarer han, inden han trækker i jakken og går hjem.
”Det er musikken, der bærer,” konkluderer Katri Sundvall-Falk, der sidder og observerer fra sin plads bagest i kirken.
”Den er så smuk og samlende. Jeg har ikke oplevet noget lignende før, men kan mærke, at den gør mig tryg og tilpas, selv om gudstjenesten er så anderledes,” uddyber hun.
Katri Sundvall-Falk er i København for at hente inspiration til sit job som projektleder for ungdomskirken i Trondheim sammen med sognepræst Ranveig Svanholm. Også hun er ”umiddelbart positiv”.
Fællesskab med hjem
”Men der er næsten for meget fokus på en selv, ens egne følelser og hjerte. Når jeg går i kirke, er det netop for ikke at fokusere på mig selv, men på Jesus,” siger Ranveig Svanholm.
Den norske præst er ivrig efter ”ikke at blive misforstået” og taler om, at det ”selvfølgelig er en reel gudstjeneste”, der måske kan engagere ”andre end vanlige kirkegængere”.
”Samtidig er jeg meget bevæget over, hvor mange frivillige, der er med. Det giver en følelse af fællesskab, som jeg vil tage med mig hjem,” siger Ranveig Svanholm.
Vil bruges
En af aftenens 10 frivillige er Grete Schärfe, forhenværende sygeplejerske.
”Jeg kan ikke stå for alle disse søgende mennesker, som så tillidsfuldt tager imod forbøn og hvad de ellers finder i dette fællesskab,” siger frivillig i #aabenhimmel, Grete Schärfe.
”Det giver mig så stor glæde at blive brugt, så jeg er også frivillig for at glæde mig selv,” siger Grete Schärfe, der har valgt at bruge timer i #aabenhimmel, fordi hun bliver glad af at se mennesker blive ”mere hele og vokse åndeligt.”’
”Det handler også om at bruge de gaver, som man har fået, synes jeg, uden at det skal lyde for højtideligt,” siger Grete Schärfe og uddyber:
”Men jeg ville komme alligevel. Jeg kan ikke stå for alle disse søgende mennesker, som så tillidsfuldt tager imod forbøn, og hvad de ellers finder i dette fællesskab.”
#aabenhimmel afholdes normalt den sidste onsdag i måneden kl. 19.30 (drop-in med juice og lidt lækkert fra kl. 19)
Gudstjenesterne arrangeres i samarbejde mellem Byens Valgmenighed, Apostelkirken, Bethlehemskirken, I Mesterens Lys og Den Lyttende Kirke.
Gudstjenesterne bliver holdt skiftevis i Apostelkirken, Bethlehemskirken og i Kristuskirken i København.