

– AREOPAGOS PÅ HIMMELSKE DAGE –
Hvad: Himmelske Dage i Silkeborg er en stor kirkelig festival og folkemøde, der samler folk fra hele landet til fire dage med samtaler, musik, gudstjenester og fællesskab. Det foregår i Kristi Himmelfartsferien og har fokus på tro, håb og engagement i samfundet.
Tid: Lørdag d. 31. Maj. kl. 16.00
Sted: Areopagos’ telt (3), Mulighedernes Marked
I 2023 udgav Kasper Bergholt bogen ”Jordnær teologi” og Bent Bjerring-Nielsen var med til at redigere og bidrog til antologien om ”Klima, tro, håb og handling”. I denne live-podcast taler de sammen med Troels Nymann om, hvad der er den jordnære teologis status her og nu, hvor mange andre kriser virker mere presserende. Og de diskuterer ikke mindst spørgsmålet: Hvad kan give håb?