

Mini-retræte for kvinder
8. marts kl. 13.00–21.00
På Kvindernes Kampdag inviteres du til en hel dag med stilhed, fordybelse og fællesskab i Folkekloster Halsnæs. Dagen er en mini-retræte, hvor vi sammen giver plads til både det, vi bærer i vores liv – og det, der bærer os.
Vi veksler mellem guidede praksisser, refleksion, erfaringsdeling og stilhed. Gennem meditation, vandring, kreativ fordybelse og ritual skaber vi et rum, hvor kvindelivets erfaringer, styrke og sårbarhed kan få lov at træde frem. Dagen afsluttes med et fælles kvinderitual.
Hvem kan deltage?
Alle kvinder er velkomne. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger – kun lyst til at være nærværende og indgå i fællesskabet.
Ledelse
Dagen ledes af Louise Franklin Højlund, præst og praksisteolog i Areopagos samt leder af Folkekloster Halsnæs.
Praktisk information
- Tid: 8. marts kl. 13.00–21.00
- Sted: Folkeklostersalen, Folkekloster Halsnæs
- Pris: 100 kr. (inkl. vegetarisk måltid)
- Antal deltagere: Max. 20
- Forplejning: Vegetarisk mad
- Bemærk: Vandringen til havet er ca. 4,5 km i roligt tempo, delvist i stilhed
Program
13.00 – Ankomst i Folkeklostersalen
13.30 – Guidet meditation
14.00 – Blod, ømhed, kamp – refleksioner over kvindeliv ved Louise
14.30 – Erfaringsdeling i fællesskab
15.00 – Te og pause
15.30 – Vandring til havet (ca. 4,5 km, roligt tempo, delvist i stilhed)
17.30 – Skrive- eller tegnetid
18.15 – Fælles måltid
19.15 – Stilhed i salen
19.30 – Kvinderitual
20.30 – Bål og samtale
21.00 – Farvel og tak for i dag
