Konference om kristendom og krig

24. november kl. 10:15 - 12:30
Indlæser Begivenheder

Sted: Proviantsalen, Christiansborg
Tid: 24. november 2025, kl. 10.15–12.30
Arrangører: MF’erne Ida Auken (A) og Kim Aas (A), Danske Kirkers Råd og Areopagos


Kristendom og krig – tro, magt og demokrati i en globaliseret verden

Forholdet mellem kristendom, politik og magt spiller en central rolle globalt, men i Danmark fylder emnet kun lidt i den offentlige debat. I mange lande er kristendommen tæt vævet sammen med nationale interesser og politisk magtspil – noget der også har betydning for Danmarks placering i internationale alliancer.

Mens religion herhjemme ofte ses som et privat anliggende, kan manglende forståelse for kristendommens politiske betydning svække Danmarks evne til at navigere globalt.
Hvordan kan vi modvirke polarisering og skabe en ægte demokratisk samtale, hvor religionens rolle ikke overses?

Konferencen sætter fokus på troens politiske dimensioner og rejser svære, men nødvendige spørgsmål:
Skal danske soldater i internationale missioner kæmpe for kristendommen – og hvad ville det i givet fald betyde for Danmarks udenrigspolitik?
Den lutherske tradition har måske gjort os blinde for, hvordan religion bruges politisk uden for vores egen kontekst. Derfor er der brug for en mere nuanceret debat om tro, magt og demokrati i en globaliseret verden.


Program

Vært: Christoffer Emil Bruun, trosredaktør, DR

  • 10.15–10.30: Velkomst
    Morten Dahlin, Kirkeminister

  • 10.30–10.50: “Hvad er den teologiske baggrund for amerikanske evangelikales støtte til Trump?”
    Bent Bjerring-Nielsen, akademisk seniorkonsulent, Areopagos

  • 10.50–11.10: “Ortodoks maskulinitet, krigeretos og ortodoks kristendom i Rusland”
    Emil Saggau, PhD, dr.theol., generalsekretær, Danske Kirkers Råd

  • 11.10–11.30: “Baggrunden for den nationalkonservative strømning blandt amerikanske katolikker”
    Bjørn Thomassen, professor, prorektor, RUC

  • 11.30–11.50: “Religion og politik i et luthersk perspektiv”
    Ida Auken, MF (A)

  • 11.50–12.30: Paneldebat med folketingsmedlemmer
    Kim Aas (A), Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

  • 12.30: Kaffe og uformel samtale


Tilmelding

Der er begrænset antal pladser i Proviantsalen.
Du er først tilmeldt, når du har modtaget en bekræftelse.
Deltagelse er gratis.

Tilmeldingslink: https://collectevent.dk/APG/kristendom-og-krig

Detaljer

Søg her