

Temadag – 3. marts kl. 13.00–16.00
Sted:
Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Karen Blixens Vej 16, 2300 København
Lokale 4b.08.30
Hvad er kirkens mission i det 21. århundredes Europa? Hvordan kan mission forstås og drøftes i dag, hvor kirkelige og samfundsmæssige vilkår er under hastig forandring?
Mission har historisk været tæt knyttet til vestlige missionsselskabers arbejde i koloniale og postkoloniale kontekster. I efterkrigstiden blev mission i stigende grad forstået som samarbejde og partnerskab, og i dag står både missionsorganisationer og missiologien igen i en ny brydningstid. Vestlige missionsselskaber omdefinerer deres rolle, og missionsstudiet retter i højere grad blikket mod global kristendom og kristen mangfoldighed – også i europæiske sammenhænge.
Temadagen indleder en seminarrække i 2026 om missiologiens fremtid i Danmark. Målet er at skabe en åben og bred samtale om kirkens mission i dag, hvor forskellige teologiske, kulturelle og kirkelige perspektiver kan mødes. Hver temadag vil inddrage internationale stemmer, som kan inspirere den danske debat.
Program og oplægsholdere
- Zoran Grozdanov, professor i systematisk teologi ved Universitetet i Zagreb, indleder med et oplæg om kirkens mission i den offentlige samtale i dag. Har kirken fortsat en særlig rolle – lokalt og globalt – og hvordan kan denne rolle formuleres i et europæisk perspektiv? Zarev er en central stemme inden for europæisk politisk teologi.
- Dr. Ben Aldous, missionssekretær i Den Anglikanske Kirke, og dr. Nicola Brady, generalsekretær for Churches Together in England, giver et indblik i mission i en kontekst, hvor majoritetskirken ikke længere er majoritet. De tager udgangspunkt i erfaringer fra England, hvor nye kirkelige fællesskaber vokser frem, og hvor mission i stigende grad foregår på tværs af kulturelle og etniske skel. De er redaktører af bogen Lived Mission in the 21st Century (2025).
Der vil være mulighed for fælles samtale og debat.
TILMELDING TIL bbn@areopagos.dk. Skriv blot, at du kommer, og om du tager en gæst med.
Arrangører: Areopagos, Danske Kirkers Råd og Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
